Vi har nu fået de sidste planer på plads, og det har desværre taget lidt længere tid end estimeret. Men projekteringen for området er nu lavet, og vi ved hvornår, vores mandskab skal til Ballerup! 

 

Hvor og hvornår starter vi? 

Ifølge planen, starter vi med at etablere hovedkablet på vestsiden af Skovvej, for efterfølgende at arbejde os over til Klanparken. 

 

Vi vil starte på projektet i uge 7 og forventer, at arbejdet i området vil forløbe over de efterfølgende par måneder, men at vi allerede vil have de først online i midten af marts.   

 

Den endelige dato for aktivering vil du modtage pr. mail. Så vent med at opsige nuværende løsninger til, du modtager denne mail. Hvis den skulle overlappe med dit nuværende abonnement, kan vi skubbe din dato frem, så du undgår en periode med dobbeltabonnement.

 

Hvordan skal projektet forløbe? 

Fiberprojektet i dit område består af forskellige faser, før du har en aktiv fiberforbindelse. 

 

Projektets faser:

 

  1. Projektafdelingen projekterer området og søger om gravetilladelser. 

  2. Fiberkablet (flatlineren) bliver lagt i hovedvejene af vores styrede underboringsmaskiner, og der bliver sat teknikbrønde i området.

  3. Du får besøg af vores besigtiger. Ved en besigtigelse, har du en dialog med vores besigtiger om, hvor den indvendige installation skal placeres. 

  4. Vores tekniker kommer på besøg og etablerer den indvendige installation. 

  5. Tilslutning foretages på din grund -  enten med jordraket eller gravemaskine.

  6. Fiberkablerne blæses fra jeres hus og ud til teknikbrønden.  

  7. Teknikerne samler fibernetværket og tilslutter de enkelte kunder i teknikbrøndene, som er fordelt i området.

  8. Du modtager den endelige aktiveringsdato, og kan nu opsige evt. nuværende abonnement -  vi kan også rykke aktiveringsdatoen frem, så den passer med eventuel opsigelsesperiode fra tidligere udbyder.   

  9. Dit fibernet er nu aktivt.

 

Rækkefølgen for fase 2-3 og 4-7 kan variere eller være sideløbende, da vi i forhold til planlægning og bedst mulig udnyttelse af ressourcer tilpasser disse faser, så vi hurtigst muligt kan etablere dit fibernet.

 

Fase 1 er i gang nu, og vi vil søge gravetilladelser i starten af det nye år. Fase 2 starter vi op i uge 7.  

 

Vi glæder os meget til at komme i gang i Ballerup igen i det nye år!


Venlig hilsen
 



Mobil: 71 99 22 30  |   Www: www.gigabit.dk  |   Email:  This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.